Shop
Info
X

Y-STOL I ELM | SIGNERET SÆRUDGAVE

Hans J. Wegner | 1950

Fås kun den 27. april Limited Edition 4.995,-

Forudbestil

WEGNER HYLDES MED EN SÆRUDGAVE AF Y-STOLEN

Samlere og designentusiaster får mulighed for at erhverve en unik udgave af Hans J. Wegners elegante Y-stol, når Carl Hansen & Søn tilbyder den eftertragtede stol i oliebehandlet elm med sæde i naturflet.

For at markere Hans J. Wegners fødselsdag præsenterer Carl Hansen & Søn for første gang Y-stolen i elm. Den særlige fødselsdagsudgave af Y-stolen er fremstillet af smukt og robust elm fra nordamerikanske skove, der har en helt markant struktur med tydelige åretegninger og et levende farvespil.

Hans J. Wegners legendarisk Y-stol repræsenterede et designmæssigt nybrud da dan første gang blev lanceret i 1950, og dokumenterer mere end nogen anden stol Wegners helt unikke forståelse for træets potentiale. Med sit grafiske og ekspressive design står den som eksponent for Wegners innovative overlegenhed og har således været i uafbrudt produktion i mere end seks årtier. Næsten 70 år efter tilblivelsen stiller Y-stolen stadig store krav til Carl Hansen & Søns dygtige håndværkere, der skal håndtere og samle stolens 14 dele og håndflette et sæde af 120 meter papirgarn, før den færdige stol kan forlade fabrikken.

Særudgaven af Y-stolen, der markerer Hans J. Wegners fødselsdag – han ville have fyldt 103 år i april –kan kun købes torsdag den 27. april 2017. Specialudgaven er udført med Wegners signatur samt fødselsdato indgraveret diskret på stolens inderside, og leveres med et ægthedscertifikat fra Carl Hansen & Søn.

Den signerede særudgave af Y-stolen kan allerede nu opleves i vores Flagship Store i København eller hos din nærmeste Carl Hansen & Søn forhandler.

SE GALLERI